Bliv bruger af biblioteket

Sådan bliver du låner hos os

For at blive registreret som låner, skal du medbringe din bopælsattest eller anden legitimation med cpr.nr., f.eks. kørekort.
Lånerkortet er gratis og personligt. Du er ansvarlig for det, der lånes på kortet.

Du kan kun have ét gyldigt lånerkort. Mister du lånerkortet kan du blive opkrævet 20 kr. for et nyt. 
Husk at give besked, hvis der er ændringer, hvis du får ny e-mail, nyt telefonnummer eller du flytter.

Børn:

For at få lånerkort til børn skal forældre/værge til børn og unge under 18 år komme på biblioteket og udfylde og underskrive indmeldelsesblanketten. Denne udleveres ved receptionen på biblioteket.

Sådan låner du:

For at låne skal du anvende dit lånerkort og den pinkode, du selv har valgt.