
Om Groenlandica
Groenlandica er Grønlands nationalbibliotek.
Groenlandica bidrager til sikringen af den grønlandske kulturarv gennem indsamling, registrering og bevaring af alle offentligt udgivne materialer udgivet i Grønland.
Til nationalsamlingen indsamler, registrerer og bevarer Groenlandica bøger, tidsskrifter, aviser, blade og andet trykt materiale, film, musik, grønlandske forfatteres manuskripter og en kort- og billedsamling. Indsamlingen understøttes af lovgivning om pligtaflevering.
Læs mere om pligtaflevering.
Videnskabelig samling består af bøger, tidsskrifter og andet materiale om arktiske forhold og om emner, som har betydning for det grønlandske samfund.
Læs mere om nationalsamlingen og om videnskabelig samling.
Groenlandicas samlinger er fysisk placeret i Ilisimatusarfik. Nationalsamlingen er i et brandsikret rum og et ekstra eksemplar bevares i et brandsikret rum på Nunatta Atuagaateqarfia.
Videnskabelig samling er tilgængelig for brugere i vores åbningstid.
Groenlandica registrerer de modtagne materialer ved at opbygge et bibliotekskatalog med indholdsbeskrivende noter, indholdsfortegnelser og emneord på grønlandsk, som kan ses ved at søge i søgefeltet.
Faciliteter
Materialerne i videnskabelig samling kan lånes af alle. Du kan få kopi eller scan af materialer fra nationalsamlingen.
I vores åbningstider kan man opholde sig på biblioteket og læse bøger, aviser og tidsskrifter.
Ved selvbetjeningsmaskinen kan du selv låne, aflevere eller forny.
Ved henvendelse til bibliotekaren kan du blive oprettet som bruger, få hjælp til litteratursøgning eller søgning efter materialer.
Besøg Groenlandica i bibliotekets åbningstid på Manutooq 1, 3905 Nuussuaq.
For at køre med bus herud, se Nuup Bussii´s køreplaner