For daginstitutioner

Sådan gør I, hvis I vil besøge biblioteket

Alle daginstitutioner er velkomne til at besøge børnebiblioteket. Både i og uden for åbningstid. I skal dog være opmærksom på, at I skal booke tid på forhånd, så vi ved, at I kommer. På den måde kan I være sikre på, at vi har plads til jer den dag, I gerne vil komme. Vi kan nemlig ikke have plads til alle på en gang, så indimellem må vi afvise institutioner, der ikke har bestilt tid. 

Derudover opfordrer til at booke tid til, når vi ellers har lukket. Så kan I nemlig få børnebiblioteket helt for jer selv. 

I kan booke tid ved at kontakte bibliotekar Peter Tværmose Nielsen på 348944 eller ringe til hovedtelefonen på 321156. 

Vi forventer at daginstitutionens personale har ansvaret for og holder opsyn med de børn, de har med. Og at I sammen rydder op, når I går igen.